Tænk bare,
at min datter, Misty, er tilbage.
Jeg kaldte dig Misty-Wisty,
men det kan jeg godt droppe.
Nå…
Det vil jeg gerne have.
-Indtil videre.
-Okay, Misty-Wisty… Misty!
Vi har så meget at indhente.
Jeg skal lige hente noget.
Vidunderligt!
Gid jeg ikke skulle afsted
til mine kongelige pligter.
Hvor er det godt for jer.
Intet er bedre end at have en datter.
Jo, at have to.
Jeg må afsted. Tuttelu!
Kan du huske, vi var i cirkus,
og du elskede den her?
Hvad?
Og du elskede dette maleri.
Du havde en avanceret kunstsmag
for sådan et ungt føl.
Åh.
-Jeg husker ikke så meget, Alphabittle.
-Hey. Fra nu af kan du kalde mig "far".
Okay, far.
Nå, det var kun Misty. Jeg er med.
Undskyld, jeg kan ikke huske det… Far.
Vi må hjælpe din hukommelse.
Lad os have en fantastisk far-datter-dag.
Så kommer det hele tilbage.
-Hvad siger du?
-Ja!
Først mit cutiemark, og nu det her.
Jeg er så månelysende lykkelig.
-Sødt.
-Hvor nuttet!
Jeg kan bare mærke så mange følelser!
SÆT DIT AFTRYK I VERDEN
Hvor skal man starte
med at genskabe minderne?
-Du fandt altid på lege og spil.
-Gjorde jeg?
Ja. Derfor er der aktiviteter i tesalonen.
-På grund af dig.
-Så betænksomt!
Jeg har vist ikke leget længe.
Jo, den onde strategileg
om at blive hersker over verden.
Opaline elsker den leg.
-Det er ikke en rigtig leg, vel?
-Det har været hårdt.
-Der er meget at åbne op for.
-Ja, netop.
Jeg har 20 mindekasser til.
-Mere følelsesmæssigt, men ja…
-Apropos, giver du mig en hov, datter?
Selvfølgelig, Farfar-bittle.
Jeg mener Alfa-far.
Jeg skal vænne mig til det.
-Hørte du, hvad Misty lige sagde?
-Ja! Farfar-bittle. Sjovt!
Nej. Det med,
at Opaline vil herske over verden.
Måske kan den leg afsløre hendes plan.
Hvad gør vi ellers
for at beskytte Equestria?
-Jeg må spørge Misty.
-Zipp, du er en genial detektiv.
-Men det er ikke nu, du skal afhøre Misty.
-Jo, det er.
Din taktik over for Misty
på det sidste har været lidt ekstrem.
Hvad taler du om?
Så angående Opaline…
Angående hende Opaline…
Misty! Fortæl mig om Opaline nu!
-Jeg var vist lidt for heftig.
-Lige nu har hun brug for vores støtte.
Når hun er klar, fortæller hun os alt.
Måske kan vi selv grave lidt i det?
God idé, venner.
Vi enhjørninger siger altid;
"Fortiden er nøglen til nutiden."
Det er vigtigt at forstå historien,
for alle ponyers valg
skaber ekko gennem tiden…
-Ekko gennem tiden?
-Ja!
Og jeg ved lige, hvem I skal tale med.
Følg mig.
Pluk noget græs,
og hold øje med stinketislerne.
De blomstrer lige nu.
Og dig.
Du kommer med mig.
Hvor dejligt at gå en tur
på Mindernes Sti sammen.
-Du elskede det sted.
-Hvad hedder det?
Mindernes Sti. Og se der.
Vi skar det ud med træets tilladelse.
Jeg er gået forbi hver dag,
siden du forsvandt.
Jeg glæder mig
til at blive fuldtidsfar igen.
Jeg har aldrig set den gnavne fyr så glad.
-Ikke engang med dronning Haven.
-Det samme gælder Misty.
Måske skulle vi give dem ro?
Hvorfor skulle vi dog…
Hvad? Det er til hende. Det er nuttet!
Og lidt invaderende. Fint.
Vi smutter,
så I kan nyde jeres familietid.
Og privatliv.
Spørg ikke, hvorfor jeg nævnte det.
Ring, hvis der er noget.
Hørte du det? Familietid! Bare os to.
Som det var før.
Velkommen hjem.
Jeg vil gøre det hyggeligt for dig.
Vent. Vent, til du ser det bedste.
-Ta-da!
-Wow! Er det…?
Dit gamle børneværelse.
Det står, som den dag, du forsvandt…
…men med flere nullermænd nu.
Jeg ringer bare til Dusty,
rengøringshjælpen.
Her dufter snart dejligt af mynte.
Skønt, ikke?
Nå, nu du er hjemme, så lad os more os.
Jeg har ventet på det her hele mit liv.
Han aner ikke, hvem jeg er nu.
Men jeg må følge med,
så det bliver en god dag.
Okay, du er mester i falske smil,
så brug det.
Og start.
Av! Det gør ondt!
Min datter, Misty. Husker I hende?
Sig hej til mit lille føl.
Hej! Det er min forsvundne datter.
Giv hov!
Alphabit… Jeg mener "far".
Kan vi skrue lidt ned?
-Jeg er ikke vild med opmærksomheden.
-Åh. Selvfølgelig. Undskyld.
Du plejede at elske det.
Jeg skruer ned for lyden.
Men ikke for stoltheden!
Åh. Jeg har noget spændende oppe i ærmet.
Hvad? En tur til enhjørningebiblioteket?
Der har jeg aldrig været. Eller er det…
Skal vi på legeplads?
Præcis. Vi har så mange gode minder her.
Du elskede vippen.
Juhu!
Og rutsjebanen.
Juhu. Åh…
Og at snurre i karrusellen.
Hvad med en snurretur med din gamle far?
Vil du ikke nok?
Selvfølgelig.
Må jeg låne den?
Er du ikke lidt for gammel til det her?
-Ja, men vent… Er vi ikke lige gamle?
-Og hvad så?
Jeg er fuld af følelser,
og jeg har virkelig brug for det her.
Følelser…
Dem kender jeg godt.
Må følelsernes drejekors
lede dig fra evigt mørke til lyset.
Ja, okay.
Jeg er klar!
Juhu!
Juhu! Okay, det er nok!
Du plejede ikke at blive svimmel.
Nok legeplads for i dag?
Det er helt fint.
Det var sjovt. Jubi.
-Skal vi prøve noget andet?
-Meget gerne.
Grotteudforskning, ekstremtræklatring…
Eller vi kan prøve ildslugning igen.
Izzy. Hvor er vi?
Hold lige de her
vildgræsvævede gavekurvskurve.
-Se, hvem vi har her. Svimle!
-Jeg hedder Izzy, Elder Flower.
Det er Sunny og Zipp.
Sunny og Zipp, Elder Flower.
Den ældste pony i byen.
Hendes navn siger alt.
-Det er en ære at møde dig, Elder…
-Nej, ikke sådan. Giv hende jeres kurve.
Vildgræsvævede gavekurvskurve?
Hvor betænksomt. Og respektfuldt.
Hun er Bridlewoods historiefortæller.
Hendes historier er gået fra generation
til generation af små ponyer.
Hele fortiden er i hendes hjerne.
Ubeglimreligt!
Det var ligesom historien
om vaskebjørnen og slangen.
Det er en god en.
Historierne giver ikke mening her og nu,
men hun kan lære jer Equestrias historie.
Mine veninder har brug for din hjælp.
-Er du villig til at afsløre noget?
-Ja. På én betingelse.
Jeg vil besøge storbyen!
Zephyr Heights?
-Ja. Tager I mig med?
-Vi vil gerne vise dig rundt.
Åh, yuhu! Yubiii!
Så skal jeg pakke.
Går de mon stadig med puddelkjoler?
Den ramte kat siger "miav-av".
Av.
Mi-av-av.
Det her vil vække minder.
En helt særlig tesmagning
i min Krystaltesalon.
Lad os se, om jeg husker…
Jo, den virker.
Mums!
Ja! Du elsker stadig Mistys mystiske te.
Opkaldt efter dig.
Ingen andre har smagt den.
Har du allerede drukket den?
Du har brug for en kop mere.
Jeg har vist fået nok, Alpha… Far.
Er der noget andet på din liste?
Det er der faktisk.
Av, av, siger den ramte ugle.
Uh, av…
Poetry slam. Din favorit.
Husker du, du vandt med dit digt
"Reflektioner over en glødelyskrystal?"
-Nej. Det lyder helt forfærdeligt…
-Forfærdeligt sødt! Ja.
-Her.
-Vent, jeg…
Du nød turen i Marestream, hvad?
Det gjorde jeg!
Det var ligesom svæveflyvning.
Så nu vi endelig er her,
har vi nogle spørgsmål om…
Er det muligt?
Shopping på Mane Avenue.
Vidunderligt at se sådan et ikonisk sted.
Se!
Den stil var på mode, da jeg var føl.
Dejligt, at den er tilbage.
Ja. Så jeg tænkte
på den gamle onde alicorn, Opaline.
Hvad? Ved du noget?
Se lige den pegasus!
Det er en vintage hat
fra Carousel Botique.
Ved I, hvor sjældne de er?
Og se! Den musikbutik…
Det her virker ikke.
Intet fokus og de historier?
Det er noget sludder.
Ja, de er lidt…
Men husker du, hvad Izzy sagde?
Hun har masser at fortælle.
Hvis vi får hende til den gamle hangar,
afslører hun nok noget om Opaline.
Ja, det kan få fart på hukommelsen.
-Apropos fart… Vent!
-Sænk farten!
Sygt! Megadedikeret valg.
Undskyld. Jeg kan ikke mere!
-Det var genialt!
-Jeg er overvældet af følelser.
Hvad handlede det om?
En kommentar på en forsvunden identitet.
Med undertoner af frygt
for et nyt, skrøbeligt far-datter-forhold.
Forstod I alt det?
Javel, ja.
Måske sagde hun også noget om paraplyer.
Ja, også det.
Jeg tænkte, du var her.
-Du elsker da at optræde.
-Nej, det gør jeg ikke!
Eller… ikke længere.
Jeg hader rampelyset. Og legepladsen.
Det har været en hård dag.
-Kan du ikke lide det, vi lavede?
-Nej.
Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg kan lide.
Eller hvem jeg er.
Jeg har ikke haft tid
at finde ud af det endnu.
Onyx og Dapple havde ret.
-Du skulle bare føle dig hjemme.
-Men det gør jeg ikke.
Jeg kender ikke stedet. Eller mig selv.
Og du kender ikke mig.
Der er sket så meget.
Det føl, du elskede, er her ikke længere.
Undskyld. Jeg er ked af det.
Det vidste jeg ikke.
Jeg ville bare vise min kærlighed.
Men jeg forstår. Du vil helst være alene.
Nej! Jeg vil ikke være alene mere.
Jeg har altid været alene.
Men nu har jeg dig.
På en eller anden måde.
Min far!
Åh, min Misty-Wisty.
Du har ret. Jeg levede i fortiden.
Smerten ved at miste dig gjorde mig hård.
Jeg har været så gnaven alle de måner.
Lad os starte forfra.
Jeg hedder Alphabittle, og jeg er din far.
Selvom jeg ikke ved noget om dig,
vil jeg høre alt om dit liv,
dine oplevelser, og hvem du er nu.
Hyggeligt at mødes igen.
Jeg er Misty. Eller "Te".
Te?
-Det lyder godt.
-Jeg fandt lige på det.
Der er stadig lidt far-datter-dag tilbage.
Hvad har du lyst til?
Kom, vi vil vise dig noget.
Vise mig noget?
Så lad mig tage mine nye briller på.
Jeg valgte et klassisk design. Super hipt!
Lad mig få gang i hofterne.
Wow, hun er frisk. Og snakkesalig.
Engang var jeg til et superfint bryllup,
men ponyerne skiftede konstant form,
og jeg gik næsten af led.
Hvis vi skal lære noget,
er det her stedet.
Lad os nu se.
Ih, du milde!
Den smukke hangar minder mig om,
da alle her i landet var forenet.
Endelig. Nu sker det.
Der var engang
en magisk flagermus ved navn Dawn.
Hun var omgivet af andre flagermus,
men en af dem
kunne ikke enes med de andre.
Den ville flyve rundt og spise al frugten.
Så Dawn talte med en edderkop,
som spandt et net
for at stoppe den onde flagermus.
Det lykkedes Dawn at beskytte reden,
men den onde flagermus forsøger
stadig at ødelægge nettet.
Derfor spiser nogle flagermus frugt,
og andre insekter.
Det var alt.
-Det var en smuk historie.
-Ja.
Tak, fordi du delte den.
Den var meget smuk.
-Men der var ingen spor.
-Vi prøvede.
Og Elder Flower hygger sig.
Hun virker glad.
Og at gøre noget som dette
for hende er stort.
Tusind tak,
fordi I gav mig mit livs rejse.
-Selv tak.
-Du fortjener det.
Det var uforglemmeligt.
Især at se det nye Fællesskabsstræ.
Så fint!
Undskyld. Hvad?
Ja. Fællesskabstræet. Derovre.
Ligesom vores smukke Ønsketræ
i Bridlewood.
Hvad er det for et træ?
De er meget kraftfulde.
De skabes,
når ponyer mødes i ægte venskab.
De forbinder sig på magisk vis
gennem deres rødder under jorden.
De er vores store beskyttere.
Og vi skal beskytte dem.
Wow.
Tak, fordi du lærte os det.
Blot en dags arbejde
med enhjørningeforfædrenes visdom.
Især tip-tip-tip-oldemor Moondancer.
Hun er lidt af en mundfuld.
Stop den plapren, jeg hører dig!
Selv om jeg er tålmodig,
er jeg ret spændt på, hvad du har i ærmet.
Okay, åbn øjnene.
Te?
Te.
Ikke bare te. En ny blanding,
designet og lavet af mig. Prøv den.
Lækkert.
Først har den en bitterhed.
Så blev den varm og beroligende.
Min te-metafor for dig.
Det er ren poesi.
Tak for endnu en anden chance med dig.
Du er hjemme.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg stadig
ikke føler mig helt hjemme.
Det ordner jeg.
Jeg skal bare lige ringe.
Ta-da-da! Er du med? Da-da?
Hvad? Krystalfyrtårnet?
-Beklager, vi ikke har alt pakket endnu.
-Du har nogle tunge ting.
Hvad er der i den?
Sparky, stop. Du knækker en klo.
-Hvad er det?
-Jeg spurgte dem, om du kan bo her.
Du må gerne blive, hvis du vil.
Mener I det?
-Det vil jeg.
-Jeg har lige redt sengen! Nå, pyt…
Du skal ikke bo hos mig
eller gøre noget mod din vilje.
Du er en voksen pony. Ikke mit føl.
Og det er okay.
Bare du ringer hver uge.
Jeg fyldte køleskabet med sunde måltider.
Og jeg efterlod dig en stor kasse
med tørrede urter og blomster,
så du kan lave din egen te.
Sjovt.
-Jeg vil savne dig.
-Jeg vil også savne dig, far.
Jeg kan stadig.
Vi vil være med.
Nordenvind. Jeg har savnet dig.
I en dansedyst mellem Nordenvinden
og Søndenvinden opstod der en tornado.
Dansedyst? Det lyder spændende.
-Er der en skjult besked i det her?
-Der er altid beskeder i vinden.
Hvis du rammer den
på en torsdag, vil du forstå det.
-I er tilbage! Vi savnede jer.
-Misty er her.
Hej, Alphabittle. Nu skal I høre.
-Vil du?
-Det startede med en magisk flagermus.
Hun mener vist den anden.
Åh! Fællesskabstræerne.
De er alle forbundet på magisk vis…
Tekster af: Else Katrine Nielsen